Bobby Boast
Bobby Boast Cup er tænkt som en begynder- og indslusningsaktivitet inden den egentlige Junior Grandprix-række. Spillerne inddeles i puljer og spiller 3-5 kampe i løbet af dagen.
At det er en begynderaktivitet betyder bla, at der anvendes modificerede regler i forhold til de officielle regler. Disse modifikationer er lavet for, at spillerne får mest muligt spil, og omfatter:
- Der spilles med begynderbold (med mindre begge spillere aftaler noget andet)
-
Der spilles bedst af 3 sæt
-
Alle har en første og en anden serv
Ved gentagne problemer med at lave en korrekt serv, må spilleren gå en meter frem. Ved fortsatte problemer ændres kravet til at få bolden over midterlinien
Spillerne dømmer selv den efterfølgende kamp. Pga spillernes alder og liden erfaring, lægges der dog op til, at forældrene hjælper spillerne med at dømme. Der vil naturligvis også være hjælp fra klubbens side.
I og med at Bobby Boast er en regional 1-dags turnering, så er det håbet, at du som forælder i større grad har mulighed for at deltage sammen med dit barn, end det ofte er muligt ved et Junior Grandprix.
Næste Bobby Boast Turnering : endnu ikke planlagt